Økologisk høstmarked invitation

Kom til økologisk høstmarked hos os på Birkegården. Søndag den 2. september 10-16. Birkegårdsvej 17, 4360 Kirke Eskildstrup.

Hils på vores sortbrogede gammel dansk landrace grise og vores slagtekyllinger i mobilt hjemmebygget hus.  Se vores have og hør Tycho og Karoline fra Friland fortælle om permakultur. 

Vi får også besøg af Bjarne Thougaard fra Vinperlen, som uddeler smagsprøver af de mange forskellige dansk økologisk vin.  Du får også mulighed for at købe en flaske med hjem. Der vil  være masser af gode tilbud. 

Birkevin 

Læs mere på https://hostmarked.dk/   

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig og inspirerende dag.  

Gode høsthilsener   Pia & Steen 

 

Her kan du læse mere om Birkegården

Birkegården  

VÆRT Steen og Pia Nørhede

ADRESSE Birkegården Birkegårdsvej 17 4360 Kirke Eskildstrup

TIDSPUNKT Søndag Kl. 10-16

DYR PÅ GÅRDEN

• Grise • Slagtekyllinger 

• Høns og æg

• Skriv dig op til at købe små velfærdsdelikatesse grise og store kyllinger

AKTIVITETER

• Hils på dyrene

• Rundvisning på marker og i haven

• Foredrag om dyrkningsteknikker og permakultur

• Smagsprøver af økologiske vine fra Vinperlen

• Bål og snobrød • Hyldebær til selvpluk

• Salg af grillet gris og kylling, vin, kaffe, kage m.m.

• Pixibøger til de mindste så længe lager haves

KONTAKT steen@noerhede.dk Mobil: 20 68 97 97

ANDRE GÅRDE I OMRÅDET

• Bakkegården

• Krogagergård

• Birthesminde

FIND VEJ PRINT    DER ER LAGT OP TIL EN DEJLIG DAG FOR HELE FAMILIEN, NÅR BIRKEGÅRDEN SLÅR DØRENE OP TIL ET HYGGELIGT HØSTMARKED. TAG MED PÅ RUNDVISNING OG HILS PÅ GRISENE, PLUK HYLDEBÆR OG OPLEV EN HELT NY MÅDE AT DYRKE KARTOFLER PÅ. TAG GERNE MADPAKKEN MED ELLER KØB GRILLET KYLLING OG GRIS.

Birkegården ligger smukt midt i det skønne kuperede landskab på Midtsjælland. På gården bor Steen og Pia Nørhede og vores 7-årige datter Maria. Steen har siden 1998 drevet gården økologisk primært med planteavl og på det seneste med frilandsgrise og slagtekyllinger på kløvergræs i mobile huse. Bedriften består i dag af 11 hektar med korn, lucerne, kløvergræs, en hyldeplantage og skov. Vi sortbrogede dansk landrace grise bestående af Philip (orne) og Gurli, Trunte og Mette (søer) med 24 smågrise, der går på græs hele deres liv. Grisene lever et naturligt liv, hvor de får lov til at græsse, rode i jorden efter f.eks. rødder, smådyr og jordskokker. Vi har også 180 frilandskyllinger, der lever et herligt liv med selv at finde føde af særlige urteblandinger og græstyper. De har også et hjemmebygget mobilt hønsehus. I vores store have dyrker vi en og flerårige grøntsager, bær og frugter til selvforsyning.. De sidste par år er vi begyndt at interessere os for permakultur, hvilket betyder, at vi i vores køkkenhave er begyndt at dyrke flerårige grøntsager. I tråd med permakulturen har vi planer om at afprøve alternative og klimavenlige måder at drive landbrug på. Vi arbejder bl.a. på at blive selvforsynende med strøm gennem bl.a. solceller og vindenergi, der opbevares i batteribank. Fra september sælger vi store slagtekyllinger på omkring 2,5 kg. Ved slutningen af efteråret er smågrisene slagteklare. Vi sælger dem som hele eller halve grise til familier, som sætter pris på at spise kød fra dyr, som har haft et godt, naturligt liv. Grisene er godkendt af Dyrenes Beskyttelse og sælges under navnet Velfærdsdelikatesser. Vores hyldebær sælger vi som selvpluk. Hvad kan du opleve? Til Høstmarkedet kan I få et indblik i, hvordan livet på gården foregår. Hils på grisene, vores 180 frilandkyllinger. I kan også møde Karoline og Tycho fra Permakulturhaven Myrris fortælle om permakultur, dyrkningsteknikker og flerårige afgrøder.  Hør ved rundvisninger og foredrag om økologi, alternative dyrkningssystemer, klimavenligt landbrug og selvforsyning med energi. Der vil være mulighed for at bage snobrød over bål og plukke løs af vores tre forskellige lækre sorter af hyldebær (7 kr. pr. kg.) – tag selv emballage med.  Vi sælger desuden hyldeblomstdrik, kaffe/te, kage og snobrødsdej samt et lækkert grillet måltid tilberedt af vores egne kyllinger og velfærdsdelikatesse-grise. Vi glæder os til en dejlig dag! 

 


Skriv en kommentar

Bemærk. Kommentarer skal godkendes før de bliver offentliggjort